
Altså, hvad foregår der? Hvordan kan Vera Wang være 74 år?!

LÆS OGSÅ: 74-årige Vera Wangs hemmelighed til ung hud: Junkfood, vodka og donuts
Uanset om det er rigtig eller ej, så kan vi ikke komme udenom, at kjoledesigneren Vera Wang helt bestemt har vundet i genlotteriet, for hun holder sig unægteligt godt.
Kendisdesigneren har mandag delt en række billeder af sig selv, der nyder den varme sol i Hamptons i New York og beviser endnu en gang, at figuren lige så vel kunne gå for at være adskillige årtier yngre.
Det er naturligvis også lige netop det, designerens mange Instagram-følgere har haft svært ved ikke at bemærke.


- Hvordan er det muligt, at du ser sådan ud. Jeg bliver nødt til at lægge pizzen fra mig, skriver en følger, der tydeligvis ikke har hørt om Wangs junkfood-diæt.
- Nogle mennesker siger, at du kan se, hvor gammel en person er ved at kigge på deres hænder og hals. Lol, ja, altså hendes siger mig intet, udover hun er en smuk kvinde i 20'erne. Wow. Bare wow!!
- Du ældes baglæns, søster, skriver en tredje.
Vera Wang, der er særligt berømt for at designe den ene imponerende brudekjole efter den anden, har tidligere fortalt, at hun har en særlig svaghed for burgere fra McDonald's og berlinere.

– Jeg kan godt lide den cremefyldte, sukkerovertrukne donut. Det er som en marmeladedonut, men med creme indeni, vaniljecreme. Jeg kan også godt lide den lyserøde med krymmel.
Et mere reelt tip til at holde udseendet hele livet er, at hun desuden holder sig fra solen stråler.
Altså, lige bortset fra når hun viser sig frem på Instagram.
