Kong Frederik afslører: Det fik kongefamilien til aftensmad efter Royal Run

LÆS OGSÅ: Prins Vincent over målstregen i imponerende tid
Uden mad og drikke dur helten ikke, lyder ordsproget. Og sådan er det altså også, når man er royal løber og netop har overstået det populære Royal Run.
I hvert fald afslørede kong Frederik efter årets løbefest, at der stod en ganske mættende – og let – ret klar til hele den royale familie:
- Masser af vand og noget pasta, fortalte kong Frederik med et stort smil til BILLED-BLADETs udsendte efter Royal Run.
Noget tyder ifølge ugebladet på, at netop den ret er blevet lidt af en klassiker hos familien. I hvert fald har den 55-årige konge tidligere røbet, at der før er blevet spist spaghetti efter løbeturen.

Til Royal Run deltog hele kongefamilien, som løb med de tusindvis af danskere i København, Aarhus, Brønderslev, Kalundborg og Fredericia.
For første gang fik kronprins Christian lov til at løbe uden familien, da han stillede til start i Brønderslev alene. Han fik stor ros af farmand efterfølgende.
Hurtigste ben havde kongeparrets 13-årige søn, prins Vincent. Han løb både One Mile og ti kilometer-strækningen, men havde alligevel ingen problemer med at slå samtlige sine familiemedlemmer på begge distancer.