
Emil Thorup, som i første omgang blev kendt som Casper Christensens assistent i talkshowet "Aloha", har brugt årevis på at afvise forskellige bøsserygter, som har hængt ved ham.
- Jeg kan godt blive træt af rygterne. Jeg er jo bare mig selv. Jeg er forelsket i min kæreste Hannah og vi bor sammen, men jeg er også ekstremt nysgerrig på alt seksuelt, har Emil tidligere fortalt til SE og HØR.
Læs også: Emil Thorup: Sex nysgerrig
Men selv om han er træt af rygterne, er han ikke bange for at smide mere brænde på bålet.
Han har bl.a. dannet par med Ole Henriksen for en dag i programserien "Emils damer", og nu har han kastet sig ud i en sexflirt med en homoseksuel.
- "En dag på kontoret" for mig betyder i øjeblikket at stå på Damhuskroen og levere et stripshow, afholde et dildoparty, prøve at score en sexdate med en bøsse via smartphone-app'en Grindr og blive vakumindpakket af fetishister til et Manifest-arrangement, fortæller Emil Thorup til tvtid.dk (link fjernet).
Læs også: Emil Thorup: Springer ud som homo
De mange udskejelser er dog ikke udelukkende for Emils egen fornøjelses skyld.
Oplevelserne skal bruges til en række nye programmer af "Sexministeriet" som bliver sendt til efteråret på DR HD.