"Vild med dans"-vinder Kasper Fisker med på et afbud
LÆS OGSÅ: Kasper Fisker presset af konen: Vil giftes igen
Det var ikke tilfældigt, at Kasper Fisker fik tilbuddet om "Vild med dans" i sidste øjeblik – som han i øvrigt takkede ja til, hvorefter han vandt sæsonen.
Kendissen fortæller nemlig til B.T., at det var nemt at regne ud, at han var erstatning for en anden deltager, der pludselig måtte melde fra efter at have fået Karina Frimodt som dansepartner.
– Jeg har ikke fået noget officielt at vide om, at jeg var med på et afbud, men jeg kan godt lægge to og to sammen – nogle gange. Jeg fik det at vide i sidste øjeblik, fortæller Kasper Fisker til mediet.
Faktisk var det kun en uge inden programmets allerførste begyndelse, at den tidligere fodboldspiller blev ringet op med tilbuddet om at kridte danseskoene med kurs mod hele Danmarks dansegulv.

Ifølge Billed-Bladet skulle Lars Elbæk fra "Vandkant til salg" have deltaget i "Vild med dans" samme sæson. Til ugebladet fortæller ejendomsmægleren, at han måtte droppe konkurrencen, fordi træningen til programmet ikke var forenelig med karrieren.
– Det hele var aftalt, og jeg havde fået Karina Frimodt til dansepartner. Timingen viste sig desværre at være dårlig, og jeg måtte trække mig i sidste øjeblik, siger han til Billed-Bladet.
