Krimi4. april 2024

Forfærdeligt: 15-årig undslap sin kidnapper – men blev dræbt sekunder senere

En blot 15-årig pige blev skudt og dræbt af politiet – blot sekunder efter at hun undslap sin kidnapper i Californien
Pigen – den 15-årige Savannah Graziano – blev skudt og dræbt af politiet, efter hun var undsluppet sin kidnapper. 
Pigen – den 15-årige Savannah Graziano – blev skudt og dræbt af politiet, efter hun var undsluppet sin kidnapper.
 Foto: Privat og politi

En uhyggelig kidnapningssag endte i ren tragedie, da politiet ved en fejl skød og dræbte en 15-årig pige i Californien – blot sekunder efter at hun havde undsluppet sin kidnapper.

Det skriver Metro.

Pigen – den 15-årige Savannah Graziano – var 27. september 2022 blevet kidnappet af sin egen far, der dagen forinden havde skudt og dræbt Savannahs mor, Tracy Martinez.

Faren flygtede med sin 15-årige datter i en bil, der blev stoppet af betjente ved Interstate 15-vejen i Hesperia. Det var her, at tragedien kort efter indtraf.

Betjente bad den 15-årige pige om at forlade bilen, men da hun gjorde dette, blev hun ramt af skud.

I en video fra episoden kan man høre skuddet, der dræbte hende, og kort efter betjente der råbte ”stop med at skyde hende, han er i bilen”.

15-årige Savannah blev hastet på hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død på hospitalet kort efter.

Faderen, den 45-årige Anthony John Graziano, blev også skudt og dræbt af politiet på stedet.

Forinden havde han altså holdt sin datter kidnappet i bilen. Han nåede at køre over 100 kilometer med politiet i hælene, før blev han stoppet.

Sponsoreret indhold