Nyheder25. marts 2024
Rund fødselsdag: Gratis S-tog og hindbærsnitter
I anledning af S-togets fødselsdag kan man inden længe rejse gratis med S-toget
Af Saad Ahmad

Lørdag den 6. april vil det være gratis at køre med S-tog.
Foto: Thomas Rousing/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: DSB gør klar til at lade kunder checke ind og ud på mobilen
Gratis S-tog og hindbærsnitter.
Lørdag den 6. april fejrer S-toget 90 års-fødselsdag, og derfor vil det være gratis at rejse med S-tog denne dag.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
Alle kan altså rejse gratis med S-tog fra klokken 00.00 lørdag 6. april til klokken 23.59 samme dag.
Derudover vil 7-Eleven på stationerne i hovedstaden bage 10.000 flag-pyntede hindbærsnitter til uddeling.