Strøget er ramt af butiksdød: 221 tomme lokaler
Tomme butiksfacader er et stadig mere udbredt syn langs de københavnske handelsgader.
En ny kortlægning af detailhandlen i Københavns Kommune viser, at butikstomgangen er steget betragteligt i byen.
Nogle handelsområder er hårdere ramt end andre, fremgår det af Detailhandelsanalysen 2024.
Eksempelvis var antallet af tomme butikker langs og omkring Strøget oppe på 221, da optællingen blev foretaget i december sidste år. Det er en fordobling i forhold til den seneste optælling fra 2014.
I få områder af byen er mængden af tomme butikker tæt på uændret, men i de fleste handelszoner i København er der tale om markant flere butikker i tomgang.
Fælles for alle Københavns Kommunes ti bydele er dog, at der i dag er færre butikker end ved den seneste optælling. Eksempelvis er der nu 127 færre butikker langs Strøget og de tilstødende gader sammenlignet med 2014.
I analysen peger kommunen på, at der især spores en stor tilbagegang blandt vareforretninger og i særlig grad tøjbutikkerne. Den nye optælling viser, at byen har 23 procent færre tøjbutikker end i 2014.
I stedet er servicefunktioner og såkaldte "oplevelsesforretninger" vækstet i butiksbilledet på tværs af byen. Den kategori indeholder alt fra spisesteder til keramikværksteder til wellnesstilbud til escape rooms.
Udviklingen får kommunen til at konkludere, at et område som Københavns indre by har ændret karakter og har mistet betydning som indkøbssted.
Carsten Jahn Hansen, lektor i byudvikling og byplanlægning ved Aalborg Universitet, advarer om, at udviklingen er med til at skabe det, han kalder for ”fritids- og opholdsbyer”. Og det kan accelerere uligheden.
- Hvis vores handelsområder i højere grad bliver erstattet med ”fritidsbyen”, kan det medvirke til at forstærke sociale uligheder – det vil sige en del af det, vi kalder for gentrificering, altså at vores større byer bliver dyrere og dyrere for os at leve i, siger Carsten Jahn Hansen til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Hvis det i højere grad er en dyr kop kaffe og nichebageren, der rykker ind i byen, så henvender det sig til en velbjærget del af befolkningen. Så kan det medvirke til, at der opstår dele af byen, hvor visse samfundslag ikke rigtig får gøremål.
På Københavns Rådhus lyder det fra flere partier, at der skal sættes ind mod butiksdød i forbindelse med en ny erhvervsstrategi samt den kommuneplan, der skal udarbejdes og vedtages i løbet af i år.
- Tomme vinduer ødelægger bybilledet, så det er noget, vi kigger på med alvor, siger Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, der blandt andet peger på bedre parkeringsforhold for butiksejerne som et område, der ifølge ham bør prioriteres.
Enhedslistens Sinem Demir siger til TV 2 Kosmopol, at hun og partiet vil rådføre sig med forvaltningen om, hvordan man kan gøre det lettere at drive butiksvirksomhed i byen, mens kultur- og fritidsborgmesteren Mia Nyegaard (RV) foreslår, at man indfører en erhvervsborgmester i kommunen, ”der med nye øjne kan se på nye tilgange til udfordringerne”.