Skuespiller og komiker Richard Lewis er død

LÆS OGSÅ: 18 år efter den første: Dansk musiker er blevet far igen
Den amerikanske skuespiller og komiker Richard Lewis er død i en alder af 76 år.
Det skriver adskillige udenlandske medier herunder TMZ.
Lewis var af mange kendt for sin medvirken i Larry Davids populære HBO-sitcom ”Curb Your Enthusiasm”.
Her var han fra 2000 og frem til 2024 med i hele 41 episoder.
Ifølge TMZs oplysninger gik Richard Lewis bort tirsdag aften.
Reaktionerne er allerede begyndt at vælte ind på de sociale medier.
- On a sad note, the great Richard Lewis has died, skriver komiker og skuespiller Bette Midler blandt andet.
Richard Lewis’ repræsentanter har udtalt, at komikeren døde af et hjertestop i Los Angeles-hjemmet.
Sidste år stod Richard Lewis frem og fortalte, at han led af Parkinsons.
I samme video fortalte han også, at han også havde planer om at stoppe comedykarrieren på grund af helbredsproblemerne.
Richard Lewis efterlader sig konen Joyce Lapinksy, som han blev gift med i 2005.