Sport26. februar 2024 (opd. 26. februar 2024)

Jon Dahl Tomasson er ny træner for det svenske fodboldlandshold

Den tidligere danske fodboldspiller bliver landstræner hos vores nabonation
Jon Dahl Tomasson er 47 år gammel.
Jon Dahl Tomasson er 47 år gammel.
 Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Sveriges fodboldlandshold skal fremover have en dansk træner ved roret.

Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) meddeler på sin hjemmeside, at man har hyret Jon Dahl Tomasson til den prestigefyldte stilling. Tomasson bliver den første udlænding nogensinde, der skal stå i spidsen for det svenske nationalmandskab.

Han tiltræder i jobbet 1. marts.

– Med Jon Dahl Tomassons erfaring fra international fodbold tager herrelandshold et skridt mod en ny æra. Jeg er utrolig glad og stolt over, at vi kan knytte en landstræner af Jons kaliber til os, siger forbundets generalsekretær, Andrea Möllerberg.

Sponsoreret indhold