Sport23. februar 2024

Vild drejning: Cykelfrue smider Marion Rousse under bussen

Et ophedet skænderi mellem en holdchef og en cykelstjernes kæreste har nu fået endnu et vanvittigt kapitel
Marion Rousse er langt fra tilfreds med beskyldningerne.
Marion Rousse er langt fra tilfreds med beskyldningerne.
 Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kritiserede stjernes kæreste: Nu trækker han i land

En brutal ordkrig mellem Quick-Step-holdejer Patrick Lefevere og stjernen Julian Alaphilippes kæreste Marion Rousse har nu taget endnu en absurd drejning.

Men lad os lige få styr på tidslinjen først.

Det hele startede, da Patrick Lefevere kritiserede Marion Rousse for at have en dårlig indflydelse på hans stjernerytter Julian Alaphilippe. Hun både festede og drak for meget, hvilket trak kæresten ned, var den hårde melding.

Det faldt naturligvis ikke i god jord hos tv-værten og cykelfruen, der med det samme så det nødvendigt at forsvare sig selv og sin mand.

– Uagtet hr. Lefeveres holdninger til mig, så er det fuldstændig uacceptabelt at angribe mit privatliv på denne måde, skrev hun på Instagram, inden hun direkte afviste alle beskyldningerne.

Det fik så Lefevere til at trække lidt i land med de første anklager, som han mente var blevet misforstået og taget ud af kontekst.

Nu har en tredje part valgt at blande sig i den ellers i forvejen betændte debat.

Cykelstjernen Philippe Gilberts hustru, Bettina, giver nemlig ikke meget for Rousses forklaring. Hun kalder hende faktisk ud for at være endnu værre, end Lefevere giver udtryk for.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-23/13467649ah-1920x1280we.jpg
Belgian Philippe Gilbert og hustruen Bettina.
 Foto: ShutterstockShutterstock/Ritzau Scanpix

- Det kaldes bagsiden af medaljen, Marion, og selv her har Patrick (Lefevere, red.) kun fortalt om en tredjedel af din mands opførsel, svarer hun til opslaget.

- Du burde holde lav profil omkring det her. Han siger bare højt, hvad han tænker, og hvad mange andre omkring dig tænker, tilføjer hun.

Marion Rousse har ikke kommenteret på det ellers krasse angreb.

Sponsoreret indhold