Kendte23. februar 2024

Bianca Censori er halvnøgen igen-igen

Kanye Wests bedre halvdel efterlader atter engang ikke meget til fantasien med sit valg af outfit
Kanye West seen in good spirits
Kanye West og Bianca Censori er her fotograferet sammen tilbage i maj 2023.
 Foto: APEX / MEGA

Det er vel efterhånden mere opsigtsvækkende, hvis Bianca Censori gik i byen med masser af tøj på.

Ikke desto mindre trækker Kanye Wests bedre halvdel atter engang overskrifter, fordi hun igen-igen er hoppet i et outfit, der bestemt ikke efterlader meget til fantasien.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie troppede den australske model torsdag op til sin kendte mands såkaldte "listening party" i forbindelse med hans nye album.

Her havde hun iført sig en gennemsigtig dragt, der gav frit udsyn til både front- og (især) bagparti.

Se video-eksempler herunder:

Kanye Wests nye album hedder "Vultures", og hans lyttefest torsdag fandt sted i Italien.

Ifølge TMZ brugte Bianca Censori det meste af tiden på at bruge sin telefon til at optage sin mand, mens han sang sine nye sange.

Parret har planer om at rejse rundt i Europa det næste stykke tid for at promovere den kontroversielle rappers album.

De var i Milano torsdag og rejser videre til Bologna lørdag, før de forlader Italien og tager til Frankrig i stedet.

Sponsoreret indhold