Sport22. februar 2024

Sportsdirektør med stor Jonas Vingegaard-melding: - Har haft en perfekt vinter

Den danske Tour-vinder starter denne sæson ud med et fremragende udgangspunkt efter en god vinter. Det mener i hvert fald holdets assisterende sportsdirektør
Jonas Vingegaard har brugt vinteren på at blive endnu bedre.
Jonas Vingegaard har brugt vinteren på at blive endnu bedre.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Efter bryllup: Jonas Vingegaard skifter efternavn

Han har vundet Tour de France de seneste to år. Dertil er han blevet nummer to i Vuelta a España og vundet flere andre etapeløb.

Kan han overhovedet løfte niveauet endnu mere?

Det mener assisterende sportsdirektør på Team Visma-Lease a Bike, Robert Wagner, der til TV 2 Sport fortæller, at den danske stjerne har lagt endnu mere på efter sidste sæson.

- Vingegaard har haft en perfekt vinter. Jeg er meget informeret af trænerne. Han har trænet godt og er klar til at starte sæsonen, siger han og uddyber med deltajer fra træningslejrerne, hvor både tal og meldinger har været utroligt gode.

Jonas Vingegaard har ikke kun brugt sin "off season" på at blive endnu bedre på en cykel.

Han har også ændret på noget så kuriøst som sit eget navn.

Det er nok de færreste, der ved, at den dobbelte Tour-vinder også har heddet Rasmussen til efternavn, men det betyder heller ikke det store længere.

For Rasmussen er nemlig blevet skiftet ud med hustruen Trine Maries efternavn "Hansen".

Det giver al sammen fin mening taget i betragtning af, at parret blev gift sidste sommer.

Så til den kommende sommer kan det være, at det bliver til tredje Tour-sejr i træk til Jonas Vingegaard Hansen.

Sponsoreret indhold