Frodig OnlyFans-model i opråb: Få større flysæder nu!

– Selv hvis jeg rejste på første klasse, ville jeg ikke passe ned i sædet.
Sådan lyder den oprørske besked fra 26-årige Gracie Bon til sine ikke færre end 4,5 millioner følgere på Instagram.
Modellen, der blandt andet også laver indhold på OnlyFans og TikTok, er ualmindelig kurvet og passer altså af den grund ikke ned sæderne, når hun flyver.
Derfor har hun begyndt kampen for at få flyselskaberne til at udvide sædestørrelsen så ”store piger som mig, kan sidde i dem”, som hun selv beskriver det.
– Det er ikke min skyld, at jeg har en stor røv, lyder beskeden fra Gracie Bon.
Kommentarsporet på hendes video er dog ikke helt enig i den påstand.
Mistanken om, at der ligger kosmetiske operationer bag modellens specielle figur er nemlig tydelig.
– Hvis skyld er det så? Ingen tvang dig til at blive opereret, lyder modsvaret fra en bruger.
Og er der så kosmetiske indgreb bag Gracie Bons udseende? Det korte svar er ja.
De er til gengæld udført på overkroppen og ikke underkroppen, som man måske kunne mistænke, ifølge hende selv.
I et to uger gammelt opslag, forklarer modellen sin rejse mod hendes nuværende fysiske form.
Før i tiden var hun på et tidspunkt oppe at veje over 135 kilo. Det besluttede hun sig for skulle fortid, og efter et vægttab fik hun bortopereret det løse hud.
Om det også betyder, at bagdelen har fået fjernet eller sågar tilføjet noget, har hun dog ikke kommenteret på.