Basketball-legenden Robert Reid er død

Basketball-legenden Robert Reid er død.
Den tidligere Houston Rockets-spiller, der spillede 13 år i NBA, blev 68 år gammel.
Det skriver TMZ.
Ifølge det amerikanske medie er Robert Reid gået bort i denne uge som følge af en modbydelig kamp mod kræft.
Hans tidligere hold, Houston Rockets, har bekræftet dødsfaldet i et opslag på sociale medier, hvor de hylder hans talent inden for sporten.
- Vi er knuste over tabet af vores tidligere spiller Robert Reid, hvis bidrag var stærkt medvirkende til, at Houston Rockets nåede til deres to første NBA-finaler i 1980-81 og 1985-86, skriver de.
Robert Reid blev draftet til NFL i anden runde tilbage i 1977.
Han spillede ti sæsoner for Houston Rockets, men spillede også for Charlotte Hornets, Portland Trail Blazers og Philadelphia 76ers.
Han nåede at score hele 10.448 point i løbet af sine i alt 919 NBA-kampe.