Regitze Bach udsat for modbydeligt angreb: Falske beskeder delt
LÆS OGSÅ! REGITZE BACH INDRØMMER: HAR KNALDET VERDENSSTJERNE
Lige nu burde Regitze Bach nyde solen og en kold drink ved poolen i Egypten, hvor hun lige nu er på ferie.
Men i går aftes tog ferien en voldsom drejning for "Ex on the Beach"-stjernen, da der på en Facebook-gruppe for fans af reality-tv blev delt en række falske beskeder.
Den konstruerede korrespondance skal ifølge opslagets forfatter være i mellem Regitzes mor og en tidligere veninde. I de falske Messenger-beskeder bliver Regitze blandt andet beskyldt for at lide af flere psykiske sygdomme.
SE og HØR har talt med "Ex on the Beach"-stjernen, som er meget påvirket, da vi taler med hende over telefonen.
- Jeg blev virkelig ked af det. Mest fordi det hele indtil nu kun er gået ud over mig, og det har jeg godt kunne være i, siger hun til SE og HØR og uddyber:
- Men at det nu er taget til det her niveau, er for sindssygt. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det næste kunne blive. Jeg troede aldrig, det ville komme så langt ud.

Regitze har allerede meldt de falske beskeder til politiet, som har starter en sag om æreskrænkelse, injurier og muligvis også dokumentfalsk.
De falske beskeder fik lov til at stå på Facebook-gruppen, som har over 15.000 medlemmer, i omkring en halv times tid, før de blev taget ned. Det skete, efter Regitzes mor tog kontakt til gruppens administratorer.
Mor i sorg
Netop Regitzes mor er rigtig hårdt ramt af den her sag. I beskederne er der en person, som udgiver sig for at være hende, og i beskederne er det nogle uhyggelige løgne, der bliver spredt.
- Min mor er virkelig ked af det. Hun kunne aldrig finde på at gøre noget som det her, siger Regitze og fortsætter:
- For hende er det et kæmpe chok, at mennesker kan være så modbydelige. Hun kan slet ikke forstå det. Heldigivis støtter hun mig i alt.
Gennem længere tid er der med jævne mellemrum dukket rygter og beskyldninger op på Reddit og andre sociale medier om Regitze, men nu er chikanen taget til et nyt og helt uacceptabelt niveau.
Realitystjernen ved ikke med garanti, hvem der står bag, men hun har en fornemmelse.
- Jeg har selvfølgelig en idé om, hvem det er. Det sidste halve år er jeg blevet chikaneret af en person og personens veninder, fortæller Regitze.
For så sent som en uge siden forsøgte Regitze at slutte frede med denne unavngivne person og hendes veninder, men det ser ikke ud til at være lykkedes.
Hun håber dog, at politianmeldelsen kan sætte en stopper for chikanen.
- Når man ikke tænker over, hvilke konsekvenser det her kan have, så ved jeg, at de her personer er villige til at gå rigtig, rigtig langt, siger Regitze.
- Nogens liv bliver ødelagt af det her, og lige nu er det primært mig og min familie, det går ud over.