Nyheder18. februar 2024
Alvorlig brand på Vestegnen: Mindst en tilskadekommen
Søndag eftermiddag er både redningsmandskab og politiet hastet ud til en alvorlig brand i en lejlighed på Vestegnen
Brand på Vestegnen
LÆS OGSÅ: Præst tiltalt for voldtægt af mindreårig pige
Politiet, brandvæsenet og ambulancerne er søndag eftermiddag talstærkt til stede på Vestegnen.
Her er der udbrudt kraftig brand i en lejlighed.
Det skriver Presse-fotos.dk.
Der skulle mindst være to ambulancer og en akutlæge til stede på Ågården i Ishøj, hvor brandvæsenet stadig er i gang med slukningsarbejdet af den alvorlige brand.
Ambulanceredderne på stedet skulle have tilset flere beboere.
Presse-fotos.dk har talt med vidner på stedet, som fortæller til mediet, at mindst en person skulle være kommet til skade i forbindelsen med den kraftige brand i lejligheden.
Personens tilstand er dog ukendt på nuværende tidspunkt.