Krimi6. februar 2024

Bedstemor tiltalt for at kaste etårig ud af vindue: Husker ingenting

Den lille dreng fik brudskader på hovedet og var indlagt i fem uger
Bergen, Norge 20240110. Politiet jobber på stedet etter at det ble funnet en blodig og livløs mann. Mannen hadde stikkskader. Den skadde ble fraktet umiddelbart til sykehus, men ble erklært død. Foto: Silje Katrine Robinson / NTB
ARKIVFOTO. Kvinden, der er i 50'erne, er tiltalt for drabsforsøg.
 Foto: Silje Katrine Robinson/NTB/Ritzau Scanpix

En norsk by blev efterladt i chok, efter en bedstemor i maj blev anholdt og sigtet for drabsforsøg på sit etårige barnebarn.

Tirsdag er sagen mod bedstemoren så startet. Ifølge anklagemyndigheden katede hun barnebarnet ud af et vindue på anden sal i Nesodden i Norgen.

Kvinden, der er i 50'erne, blev anholdt 4. maj sidste år.

Politiet har i mere end ti år haft en række indlæggelser i psykiatrien, og politiet mener, at hun var psykotisk, da det skete.

I anklageskriftet fremgår det, at anklagemyndigheden går efter en behandlingsdom.

Hun nægter sig skyldig i tiltalen om drabsforsøg.

- Hun har det svært, sagde kvindens forsvarer Jorunn Hegle Hovda ifølge Dagbladet.

- Bedstemoren var alvorligt syg på det tidspunkt. Da hun kom til sig selv og fik behandling, blev hun konfronteret med anklagerne, og hun har ingen minder, om det der skete. Vi mener, at bevisførelsen er usikker, og der er ingen, som har set, hvad der skete, sagde forsvareren.

Under forelæggelsen af sagen fortalte statsanklager Johan Strand Moldestand ifølge det norske mediet, at bedstemoren kort før klokken 15 den skæbnesvangre forårsdag ringede på dørklokken.

Det var kun barnebarnet og faren, der var hjemmet.

Faren havde netop puttet sønnen til lur - og i løbet af de næste par minutter befandt bedstemoren sig pludselig i soveværelset sammen med den lille fyr.

Barnebarnet fik brudskader på hovedet, men overlevede til al held. Han var indlagt i fem uger på hospitalet.

- Det var meget dramatisk for familien - særligt for faren som var hjemme, sagde anklageren.

Kort efter hændelsen blev bedstemoren spottet foran de andre børns børnehave. Hun blev dog afvist af personalet.

Der er afsat fire dage af til sagen som behandles i Ski Tingsret.

Sponsoreret indhold