Kvinde fundet død i frossen sø: Politiet søger vidner

Det var en gruppe legende børn, der torsdag fandt en person død i en sø i Hillerød.
Kvinden blev fundet i den lille sø Sorte Dam, som ligger i et område bag Frederiksborg Byskole på Carlsbergvej.
"Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på et mistænkeligt forhold", skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
Det er dog endnu ikke lykkedes politiet at identificere kvinden.
Politiet oplyser derfor, at de søger vidner, der kan hjælpe dem med at identifiere kvinden, og som måske er blevet set i området.
Kvinden beskrives som dansk af udseenede, 18-50 år gammel, almindelig kropsbygning, brunt langt hår. Hun var iført sorte Ecco støvler, blå og hvidmønstrede gamacher, grønlig striktrøje og grøn 3/4 lang jakke med hætte.
Eleverne blev efter fundet tilbudt krisehjælp.