Nyheder23. januar 2024

Dexter Scott King er død

Dexter Scott King, der var Martin Luther Kings yngste søn, blev blot 62 år
Her ses Dexter Scott King (til venstre) og hans mor Coretta Scott King (til højre) med Bill Clinton tilbage i 1996.
Her ses Dexter Scott King (til venstre) og hans mor Coretta Scott King (til højre) med Bill Clinton tilbage i 1996.
 Foto: Ralph Alswang/Zuma/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Adan Canto er død: Blev kun 42 år

Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther Kings yngste søn er død.

Dexter Scott King døde mandag i sit hjem i Malibu efter en "modig kamp mod prostatakræft". Det oplyser hans mor, Coretta Scott King, gennem The King Center.

– Han døde fredfyldt, mens han sov, i sit hjem med mig ved sin side i Malibu, oplyser moren i pressemeddelelsen.

– Han gav alt, han havde og kæmpede mod denne frygtelige sygdom til det sidste. Som med alle hans udfordringer i livet, stod han mod denne forhindring med mod og kraft, lyder det yderligere.

Dexter var syv år, da han mistede sin far, som blev snigmyrdet i Memphis, Tennessee i 1968.

Ifølge The King Center, som han var formand for, lignede Dexter Scott King sin far så meget, at han spillede ham i tv-filmen The Rosa Parks Story fra 2002.

Sponsoreret indhold