Sker klokken 10: Her er Frederiks første opgave som konge
LÆS OGSÅ: Se billederne fra Aarhus: Her bliver kong Frederik dybt berørt
Knap er tronskiftet foretaget, før Frederik må smøge ærmerne op og kaste sig ud i hvervet som Danmarks konge.
Mandag har kong Frederik sin første opgave, som ikke er relateret til tronskiftet.
Den 22. januar har han sin første audiens, og de ledige pladser, man kunne sikre sig, er ifølge kongehuses hjemmeside nærmest revet væk. Således står der "Få pladser tilbage" under audiensen den 22. januar.
Ved audienser har man ifølge kongehusets hjemmeside mulighed for at møde op, og man får lejlighed til personligt at takke regenten for tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for regentens deltagelse ved en åbning eller et besøg.
Til audienserne den 5. februar, 19. februar og 4. marts er pladserne allerede revet væk. Der står således "Ingen ledige pladser" under de planlagte audienser.
Dronning Margrethe havde sin sidste audiens den 8. januar.