Nyheder19. januar 2024

Barack Obama kommer til Danmark

USA’s 44. Præsident, Barack Obama, gæster til marts Arena Næstved. Det bliver det største event den tidligere præsident har deltaget i, i Danmark, hvor 3500 gæster kan deltage
Obama var præsident fra 2009 til 2017.
Obama var præsident fra 2009 til 2017.
 Foto: Scott Olson/AFP/Ritzau Scanpix

Den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, kommer til Næstved, hvor han skal tale i Arena Næstved. Det skriver TV 2 ØST (link fjernet).

Det sker den 15. marts, hvor USA’s 44. præsident skal tale i arenaen.

- Vi bringer en af verdens mest visionære og veltalende personligheder, USA’s 44. præsident Mr. Barack Obama ind i centrum af en samtale om, hvordan vi ændrer verdens globale udfordringer nedefra, siger Jakob Brixvold, direktør i Arena Næstved, i en pressemeddelelse.

Lørdag er det præcis 15 år siden, at Barack Obama aflagde ed og blev indsat som præsident.

Billetterne til arrangementet bliver sat til salg 23. januar klokken 9.00.

Sponsoreret indhold