Kongelige13. januar 2024

Foto af prinsesse Anne vækker opsigt: Hun gør det jo selv!

Dronning Elizabeths datter, 73-årige prinsesse Anne, viser igen, at hun er det britiske kongehus' mest arbejdsomme medlem
Prinsesse Anne er for tiden på officielt besøg i Sri Lanka. Her ses hun med Sri Lankas udenrigsminister Ali Sabry.
Prinsesse Anne er for tiden på officielt besøg i Sri Lanka. Her ses hun med Sri Lankas udenrigsminister Ali Sabry.
 Foto: Ishara S. Kodikara/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ingen fare for stress: Så lidt lavede de kongelige i 2023

Hun er kendt for at være det britiske kongehus' mest arbejdsomme medlem, og ifølge Telegraph havde prinsesse Anne hele 457 arbejdsopgaver i 2023. Dermed slog hun sin bror kong Charles, der sidste år havde 425.

Lige nu er prinsesse Anne på et tre dage langt officielt besøg i Sri Lanka, og igen vækker dronning Elizabeths eneste datter opsigt med sin ageren, der ikke ligefrem er typisk for en royal.

Flere medier – heriblandt Daily Mail og People – bider nemlig mærke i, at prinsesse Anne slæbte på sin egen bagage, da hun steg af ruteflyet i Bandaranaike International Airport i Kutunayake i Sri Lanka.

Prinsesse Anne stiger af flyet med sin mand Timothy Laurence.
Prinsesse Anne stiger af flyet med sin mand Timothy Laurence.
 Foto: Ishara S. Kodikara/AFP/Ritzau Scanpix

Den 73-årige prinsesse er i landet for at markere 75-året for samarbejdet mellem Storbritannien og den sydasiatiske østat, og også SriLankan Airlines har postet billeder af deres royale passagerer:

Sponsoreret indhold