Chok ved Rema 1000: Unge kvinder blufærdighedskrænket

En indkøbstur i Rema 1000 fik for to unge piger torsdag aften en ubehagelig drejning.
De to piger på 19 og 17 år var på indkøbstur på Nørregade i Holstebro, da de oplever både uventet og uønsket opmærksomhed.
– De bliver generet at to udenlandske mænd. Den ene af mændene sætter sig på hug og stikker en finger ind i sin mund for, ifølge kvinderne, at indikere et blowjob, fortæller politiassistent ved lokalpolitiet i Holstebro Mathias Sørensen til TV Midtvest.
Det var de unge kvinder selv, der efter episode, to kontakt til politiet.
Politiet søger vidner, der så episoden ved Rema 1000 i Holstebro.
Mændene beskrives som:
1. Østeuropæisk mand, talte ukrainsk eller polsk, 30-35 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, kort hår, lysegrå skægstubbe. Var iført mørkt tøj, kort jakke, strikhue og tætsiddende jeans på gerningstidspunktet.
2. Østeuropæisk mand, talte ukrainsk eller polsk, 35-40 år, 170-175 cm høj, kraftig af bygning, lys i huden, mørke skægstubbe. Var iført sort jakke, hue og jeans på gerningstidspunktet.