Dukkede op på den røde løber med tildækket ansigt: Rosamund Pike afslører skræmmende årsag

LÆS OGSÅ: Rose McIver overrasker til Golden Globes: Viser babybulen frem
Hun har absolut ingen grund til at gemme sit ansigt væk, men det var alligevel, hvad Rosamund Pike havde valgt at gøre, da hun natten til mandag gæstede årets Golden Globe-uddeling.
Da den 44-årige skuespiller mødte pressen på den røde løber, inden showet løb af stablen på det ikoniske Beverly Hilton Hotel, kunne hun afsløre den skræmmende grund til sit noget særlige look fra Christian Dior.
I december kom hun nemlig slemt til skade i forbindelse med en skiferie.

- Jeg havde faktisk en ulykke i julen. Jeg var i en skiulykke, lød forklaringen til Variety.
- Det er ikke det, du ønsker, når du skal til Golden Globe-uddelingen den 7. januar.
- Så den 26. december var mit ansigt helt smadret, og jeg tænkte, at jeg blev nødt til at gøre noget.
Heldigvis nåede det meste af "Saltburn"-stjernens sår og skrammer at hele, men "Gone Girl"-stjernen besluttede sig altså alligevel for at dække ansigtet i Dior-kreationen bare for en sikkerheds skyld.

Rosamund Pike var nomineret for sin rolle i filmen "Saltburn". Det er den fjerde nominering, som den britiske skuespiller har sikret sig i sin efterhånden mangeårige karriere.
Se det store galleri fra Golden Globe 2024 her: