Den danske boksescene har mistet en af sine største stjerner.
Der er tale om Daniel Nkole, som døde 2. juledag bare 25 år gammel.
Det skriver Daniel Nkoles tidligere boksetræner Arne Lund Christensen på Hornslet Bokseklubs facebookside.
- Ja, Daniel er gået bort, skriver han.
B.T. har talt med Arne Lund Christensen, hvor han uddyber det tragiske dødsfald.
- Jeg fik et opkald fra en af hans gode kammerater. Han var i chok og græd – og det gjorde jeg også selv, da jeg fik det at vide. Vi har tilbragt utrolig mange timer sammen. Vi havde et meget tæt forhold. Det er meget mærkeligt.
Ifølge mediet har Daniel Nkole været indlagt flere gange med corona, men dødsårsagen vides ikke endnu.
Daniel Nkole blev i 2021 dansk mester i boksning.