Stormen Pia giver udfordringer: Storebæltsbroen risikerer at lukke

LÆS OGSÅ: Banedanmark melder ud: Forventer aflysninger og forsinkelser
Stormen Pia rammer inden længe Danmark.
Derfor advarer Sund og Bælt, der driver Storebæltsbroen, nu om, at det kan påvirke trafikken på broen torsdag og fredag.
Det sker på Sund og Bælts hjemmeside.
Bilister, der skal passere broen, skal nærmere bestemt være opmærksomme torsdag aften, hvor DMI melder om kraftige vindstød.
TIP OS: Har stormen Pia konsekvenser for dine juledage? Så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til line.lei@sh.dk
– Når middelvinden når op over de 25 m/s lukkes broen for al biltrafik. Ifølge vindprognosen fra DMI forventes den største risiko for vindstyrker over 25 m/s i perioden fra torsdag aften kl. 20.00 til tidligt fredag morgen, lyder det.
Skal man over broen med påhængskøretøjer, skal man også være forberedt på, at der kan ske trafikale ændringer i takt med stormen.
Når middelvinden op på 10 meter m/s, vil forbindelsen nemlig lukkes for køretøjer under 750 kg
– Der vil ifølge prognosen være risiko for lukning for påhængskøretøjer fra torsdag formiddag til sent lørdag eftermiddag, lyder det fra Sund og Bælt.
Storebæltsbroen er dog ikke det eneste sted, hvor trafikken kan blive udfordrende i juledagene. Tidligere onsdag oplyste Banedanmark nemlig, at man ligeledes forventer togaflysninger og forsinkelser som følge af Pia.