Mand sigtet: Halshuggede sin egen mor

En amerikansk mand ringede fredag til alarmcentralen i New Jersey med en uhyggelig indrømmelse: Manden havde netop taget livet af sin egen 74-årige mor.
Da politiet ankom til adressen, fandt de rigtig nok en 74-årig kvinde død. Hun var blevet halshugget med en kniv.
Det skriver People.
Det er politiets opfattelse, at det er kvindens søn – Jeffrey Surgent, 46 – der har myrdet hende. Det var da også ham, der alarmerede myndighederne. Under samtalen med alarmcentralen forklarede sønnen desuden, at han har en bipolar lidelse.
Da politiet ankom til adressen, fandt de den 46-årige søn liggende nøgen oven på sin døde mor. Over for politiet indrømmede sønnen også, at det var ham, der stod bag drabet på hende.
Sønnen er nu anholdt og sigtet i den uhyggelige sag.