Kendte12. december 2023

I al hemmelighed: Adam Driver og hustru Joanne Trucker er blevet forældre igen

”Star Wars” og ”Girls”-stjernen afslørede nyheden midt i en kostumeprøve på ”Saturday Night Live”
Skuespillerparret Adam Driver og Joanne Tucker er blevet forældre igen - og det var "Star Wars"-stjernen, der afslørede det midt under en "SNL"-prøve
Skuespillerparret Adam Driver og Joanne Tucker er blevet forældre igen - og det var "Star Wars"-stjernen, der afslørede det midt under en "SNL"-prøve
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Det kører for Adam Driver.

Karrieremæssigt har den tidligere marinesoldat – nu prisvindende hovedrolleindehaver på alt fra Noah Baumbach-instruerede scener fra en skilsmisse til biografier om store personligheder som Enzo Ferrari – netop stået på scenen som ”Saturday Night Live”-gæst for fjerde gang.

Men også på det private plan er der gang i den for den 40-årige stjerne.

Ifølge Page Six er han blevet far for anden gang. Men det er faktisk sket for flere måneder siden.

Kilder fortæller nemlig til mediet, at skuespilleren delte de glædelige nyheder, mens han havde prøve på sin åbningsmonolog i ”SNL”-studiet i New York.

– Sidste år ønskede jeg mig en lille pige, og det fik jeg. Så i år ønsker jeg mig bare Ambien (sovemiddel red.), jokede Adam Driver.

Således er den alsidige skuespiller far til både en dreng og en pige – begge børn har han med hustruen Joanne Tucker.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-12/adam-driver.jpg
I sin åbningsmonolog lørdag fortalte Adam Driver om sin ønskeliste til julemanden. Men det var tilsyneladende kun under prøverne op til showet, han fortalte om sin lille nyfødte pige.
 Foto: YouTube

Også parrets første barn kom til verden uden den store virak. I 2016 valgte Adam Driver og konen nemlig at holde fødslen helt privat så længe som muligt. Faktisk har ”Girls”-skuespilleren efterhånden en tradition kørende – også i sin tid var det på ”SNL”-settet, han afslørede sønnens ankomst.

Derfor er hverken billeder af børnene, eller navnene på dem, slet ikke mulige at opdrive.

Adam Driver, left, and Joanne Tucker arrive at the Oscars on Sunday, Feb. 9, 2020, at the Dolby Theatre in Los Angeles. (Photo by Richard Shotwell/Invision/AP)
Hollywoodparret mødtes under deres skoletid, og de blev gift i 2013. Nu har de udvidet familien endnu en gang.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP
https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-12/ferrair.jpg
Driver er aktuel i det imødesete biografiske drama "Ferrari", hvori han spiller den italienske racerkører og bilmærkestifter Enzo Ferrari. Det er endnu uvist, hvornår den rammer de danske biografsale.
 Foto: Neon, imdb

Dog kunne Page Six tilbage i februar takket være paparazzifotografier konkludere, at parret ventede endnu en lille guldklump, da Joanne Tucker blev knipset med en voksende babybule.

Joanne Tucker, 41, er ligesom Driver er skuespiller og kendt fra blandt andet ”The Report” og ”Listen Up Philip”, og de to mødte hinanden, da de gik i skole sammen i begyndelsen af 2000’erne.

De blev gift i 2013.

Sponsoreret indhold