Nyheder11. december 2023 (opd. 11. december 2023)

Massiv kø på motorvejen: To spor er spærret

En havareret bil skaber lige nu kø på Køge Bugt Motorvejen

Opdateret 07:47

Uheldet er nu overstået, og alle spor er farbare. Der er dog stadig kø, som er i gang med at blive afviklet.

Opdateret: 06:47

P4 Trafik København og Sjælland skriver nu, at køen ikke kun er lang - men massiv.

Det forventes, at bilen først er væk om en halv time.

Morgentrafikken kan være langsommelig og præget af ventetid.

Og denne morgen er ingen undtagelse.

For en havareret bil på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning er lige nu skyld i, at der er lang kø.

Det oplyser P4 Trafik København og Sjælland på X.

- Tilkørsel 27 Greve Nord og de to spor fra højre er spærret. Redning er på stedet, skriver de og fortsætter:

- Der er lang kø.

Sponsoreret indhold