Krimi5. december 2023
70-årig dansker anholdt i Sverige: Mistænkt for drab
Den ældre dansker er sigtet for at slå en 74-årig kvinde ihjel, der angiveligt var hans nabo
En 70-årig dansk mand er blevet varetægtsfængslet i Sverige mistænkt for drab.
Det er en 74-årig kvinde, som danskeren er mistænkt for at slå ihjel. Hun blev fundet i et skovområde den 13. november.
Ifølge politiet havde hun været udsat for vold. Hendes pårørende var blevet bekymrede, da hun ikke var kommet hjem fra en gåtur om eftermiddage.
Den 70-årige dansker har været anholdt siden fredag.
– Han er fængslet på begrundet mistanke, som er en lavere mistankegrad. Vi har nu en uge til at skærpe mistanken mod ham via beviser i sagen, siger Johan Stenberg, der er anklager i sagen, ifølge DR.
Drabet skete i den svenske by Gnosjö i Sverige, hvor manden og damen angiveligt var naboer.