Av for s....! Peter Falktoft i slemt uheld

Hvor Frederik Cilius har haft en indbringende mandag, har Peter Falktoft mandag været mere … mandagsagtig.
På Instagram har den prisvindende radiovært netop delt et frygteligt billede med sine godt 200.000 følgere.
- Jeg kan forstå på det hele, at man også skal huske at poste, når det hele ikke er glitter og glamour. Så her et lille viralt postkort fra en af livets sløje øjeblikke, skriver han til et par blodige fotos.
Falktoft kom under dagens træning til skade, da hans ene finger kom i klemme mellem en dumbbell og en bænk.
- Kort fortalt: brækket – og delvist amputeret langejoe, lyder den frygtelige diagnose.
Der er dog stadig glimt i øjet trods smerterne.
- Kæmpe tak til den gode doktor for at sy den på igen. Og i særdeleshed for at gøre det på børneambulatoriet. Meget passende.
På det ene af billederne poserer han med træningsmakker Nicklas Bendtner. Han understreger, at det ikke er boldbissen, som har taget sit spøg og skæmt-program ”Nicklas pranker” til nye højder.
- Jeg håber ikke, Instagram er for sarte til en knark finger, skriver han og SE og HØR bringer hermed advarslen videre.
Skadens omfang kan ses i opslaget herunder:
Det er strømmet ind med ønsker om god bedring fra det meste af den kulørte verden.
- Man er væk en dag … God bedring, skriver Pilou Asbæk, som åbenbart træner med Falktoft.
- Av, for helvede. Rigtig god bedring. Jeg har sejlet over Atlanten med dig og ved, hvor sej du er. Rigtig god bedring. Shit, det må være en, der dunker, lyder det fra Nicolaj Kopernikus.
- RIP langemand, lyder den dystre prognose fra Drew Sycamore, mens hans makker Esben Bjerre sender en kølig hilsen:
- Ej, for helvede. Var aldrig sket, hvis du havde droppet crossfit. God bedring.