Sara Maria Franch-Mærkedal fejrer første jul uden sin far: – Det bliver underligt

LÆS OGSÅ: Sara Maria Franch-Mærkedahl i stor sorg: - Mit hjerte græder
Julen er en ren kærlighedsfest, men for mange er højtiden også forbundet med sorg og savn.
Sådan er det for 43-årige Sara Maria Franch-Mærkedahl, der i starten af september mistede sin far og dermed står til at fejre sin første jul uden ham.
I et juleinterview med ALT for damerne, afslører den tidligere tv-vært, hvordan hun skal holde jul – og hvordan det bliver med blandede følelser:
– Jeg satser på, at Nicolaj (Kopernikus, red.) og jeg holder jul med alle vores tilsammen fem børn og alle andre, der har lyst til at komme. Desværre er min far lige død, og det bliver underligt at skulle holde jul uden ham, fortæller hun.

Selv om Sara Maria må undvære sin far, kommer der til at være gang i julehjemmet på Østerbro: Hun har døtrene Kastanje på 14 og Vega på 11, mens Kopernikus er far til Louis, Mollie og Roberta.