”Robinson”-Pia fik forstyrret forhold til mad: Man bliver kuk-kuk af at være med
LÆS OGSÅ: Majbritt om Pia og Nicoles reaktion: – Jeg havde håndteret det anderledes
Der er ingen tvivl om, at livet på ”Robinson”-øen i Malaysia ikke ligefrem byder på uanede mængder mad.
Derfor er det måske heller ikke så underligt, at Pia Kjær efter 42 dage i ekspeditionen udviklede et lidt specielt forhold til mad:
– Man får et forstyrret forhold til mad. De første tre måneder åd jeg alt, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at sidde i et selskab med folk, hvis der var mad på bordet, fordi jeg kun tænkte på den mad, der stod der, fortæller Pia, da hun sammen med sine ”Robinson”-kammerater deltager i det helt særlige ”Robinson Ekspeditionen”-talkshow, der bliver tilgængeligt i dag torsdag.
– Man bliver sgu lidt kuk-kuk af at være af sted.
Sammen med Nicole og Majbritt klarede Pia sig hele vejen til finalen, men løb desværre ikke med sejren.
Det gjorde Majbritt derimod, og hun blev således den heldige ejer af det eftertragtede ”Robinson”-trofæ og den eftertragtede pengepræmie på intet mindre end 500.000 kroner.
"Robinson Ekspeditionen"-talkshowet kan ses på Viaplay i dag fra klokken 14.00 og i aften klokken 21.00 på TV3.