Sport25. november 2023

Jul i Frankrig: Vingegaard dropper huset i Schweiz

Cykelrytteren tager svigermor med sydpå til den store hyggedag
Om julemiddagen byder på and eller gås, må familien selv finde ud af. Vil de gøre det mere utraditionelt, kunne Jonas, 26, og Trine Hansen, 38, finde inspiration ved gallataflet hos dronningen forleden, hvor menuen bød på dådyrkølle.

 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Så intimt var Vingegaards bryllup

Der er dømt Tour de Juletræ, når vinderen af de sidste to års sommercykelløb i det franske vender tilbage til det, der efterhånden er hans andet hjemland, for at danse om en nordmannsgran sammen med familien.

Med andre ord kommer Jonas Vingegaards jul til at foregå i Frankrig.

– Det bliver nede i Frankrig, og det bliver hyggeligt, forsikrer han i Ekstra Bladet.

Når han kan være så sikker på hyggen, skyldes det sikkert, at det ikke bare bliver fru Trine og datteren Frida, der skal synge med på ”Glade Jul” – også svigermor Rosa dukker op med godt humør, julebag og sin mand, Carsten.

Jonas’ egne forældre bliver dog hjemme i Danmark.

Bolig i Schweiz

Der var ellers også andre muligheder i spil som familien Vingegaards julehjemmebane, for ganske som planlagt har de fundet et nyt hjem i Schweiz.

Her har de lejet en bolig i Ticino, hvor de bor, mens de leder efter et sted at købe i samme område.

Mon ikke mormor, ”Den store bagedyst”-Rosa Kildahl, 66, nok skal koge nogle klejner til treårige Frida og resten af familien?
Mon ikke mormor, ”Den store bagedyst”-Rosa Kildahl, 66, nok skal koge nogle klejner til treårige Frida og resten af familien?
 Foto: René Schütze

Det betyder, at Jonas ikke behøver at rejse så meget rundt for at træne sine bjergben.

– Jeg synes helt klart, at det hjælper, at vi ikke har rejst så meget rundt, som vi har gjort tidligere. Førhen har vi altid rejst rundt til alle mulige forskellige steder, og det er vi stoppet med nu, og det hjælper, siger han til TV 2.

Familien har dog ikke helt forladt Danmark.

De ejer stadig et hus i nordvestjyske Glyngøre, hvor den danske Tour de France-vinder har sin folkeregisteradresse.

Sponsoreret indhold