Højgravide Stine Bramsen fejrer bryllupsdag

Weekenden stod i kærlighedens tegn, da blandt andre Thomas Skov og Casper Christensen holdt bryllup med deres respektive brude.
Det samme gjorde Alphabeat-forsangeren Stine Bramsen for et år siden. Og på hendes ægteskabs 1-års fødselsdag er hun stadig ovenud lykkelig over at være gift med sin mand Kasper Adsbøl.
LÆS OGSÅ: Stine Bramsen: Skal giftes
- I dag er den første årsdag med min vidunderlige mand, som stadig dagligt får mig til at føle mig som den heldigste pige i verden. Kærligheden findes derude, piger. Det lover jeg! skriver musikeren om et billede på sin Instagram-profil, der forestiller hende og manden på deres bryllupsdag.
LÆS OGSÅ: Stine Bramsen gik i gulvet
Og Bramsen har da også god grund til at føle sig heldig. I hvert fald forkælede Kasper Adsbøl hende i forbindelse med parrets årsdag, da han gav hende en buket bestående af hvide og lyserøde roser.
- Jeg kom hjem til en meget speciel buket blomster fra min store kærlighed, fordi det i morgen er et år siden vores bryllupsdag, skrev sangerinden lørdag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Stine Bramsen: Se hendes foretrukne kærlighedssang
Foruden flere årsdage har parret en anden begivenhed, de på lidt kortere sigt kan se frem til. Bramsen er nemlig gravid. Og selv om hun ikke vil fortælle, hvornår hun skal føde, afslører hendes store mave, at det er snart.