Krimi15. november 2023

Efterlyser onanerende løber: Trak pludseligt tøjet af

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en blotter
Der var ikke tale om rigtige betjente, men to mænd iklædt politijakker, der trængte ind i en lejlighed i Valby sidste år 
Politiet blev tirsdag kaldt ud til Dybølgade efter en anmeldelse om en blotter.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser blotter: Fulgte efter teenagepige

Tirsdag eftermiddag havde en borger en endog meget kedelig oplevelse på Dybølgade i Sønderborg.

Her stod en mand ud for nummer 24, som pludseligt valgte at blotte sig.

Det skriver lokalmediet JydskeVestkysten.

En forbipasserende borger oplevede det formentlig uventede syn, og kontaktede herefter politiet for at anmelde blotteren.

– En mand trækker klokken cirka 14.30 sin penis frem og laver masturberende bevægelser på sin penis. Manden stod på fortovet med fronten mod vejen, fortæller politikommissær Chris Thorning Vesterdal til JV.

I forbindelse med henvendelsen fra borgeren modtog politiet et godt signalement af gerningsmanden, som politiet meget gerne vil have fat i.

Han beskrives som:

Mand, cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning, 20-25 år gammel og han havde kort, mørkeblond hår.

Han var – før han trak bukserne ned, vel at mærke, iført et par sorte løbeshorts og en neongul løbe-t-shirt.

Politiet kan kontaktes på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Sponsoreret indhold