Seebach og Langers kvinder om at give bryst: Rent smertehelvede

BITTER STRID: Seebach-brødrene færdige med hinanden
Ulidelige smerter, svamp i brysterne, frustration og depression.
Det er et lille udsnit af de ting, der ramte Rasmus Seebach og Mads Langers partnere, Julie Teglhus og Julie Lillelund, der på bagkanten af deres ammeudfordringer har leveret indlæg til bogen ”Græd ikke over spild mælk”, der er skrevet af Julie Lillelund og handler om netop ammeproblemer.
Forleden blev de interviewet under årets Bogforum, hvor de ærligt delte ud af deres egne problemer som mødre til sultne babyer.
– Det kom helt bag på mig, hvor svært det var. Der var masser af mælk og de sagde, jeg skulle være lykkelig.
– Problemet var at få mælken ind i det barn, uden at mine bryster blev helt massakrerede og uden at det gjorde så ondt.

– Jeg blev aldrig taget seriøst, men jeg tror heller ikke, jeg sagde det højt, for der var jo nok noget galt med mig.
– Min frustration og depression voksede bare, for hver anden time skulle det menneske torturere mig. Det gjorde så absurd ondt, fortalte Julie Teglhus, der har sønnerne Holger og Helmut med Rasmus Seebach.
Hun blev enig med sig selv om, at fødslen var det mindste.
– Jeg kan huske, at jeg ret hurtigt tænkte, at jeg meget hellere ville føde igen end at amme bare én gang til.
– Det gjorde så afsindigt ondt, og jeg turde ikke sige det højt.

Veninder i smerten
Teglhus og Julie Lillelund blev virkelig venner, da Teglhus en nat rakte ud efter Lillelund.
– Når man ligger alene om natten har det været den største hjælp at række ud. Julie havde det altid dårligere end mig.
– Så trøstede jeg mig ved det. Vi havde meget ondt af os selv, lød det fra Rasmus Seebachs kæreste.

Først havde Julie Lillelund det fint med at amme, men det ændrede sig hurtigt.
– Det begyndte faktisk fint med amningen. Jeg fik lagt hende til, og så begyndte det at gøre meget ondt. Der var sår, og det blødte -og det var alle vegne. Og ikke som jeg havde forestillet mig.
– Der er meget teknik forbundet med det. Det blev slet ikke præsenteret som noget, man skulle tage stilling til. Jeg kunne slet, slet ikke finde ud af det, husker Mads Langers kone.
Mændene var heppekor
Midt i frustrationerne og de mange smerter stod Rasmus Seebach og Mads Langer uden ulighed for at hjælpe deres partnere.
– Mads var et stort heppekor for mig, og han var også meget opsat på at få det til at fungere. Og det var dejligt og fantastisk, men også nogle gange et dilemma, fordi jeg også følte et pres fra hans side.
– Det var jo bare, hvad det var, forklarede Julie Lillelund om Mads Langers rolle.
Også Julie Teglhus måtte erkende, at Seebach ikke kunne hjælpe hende synderligt meget.
– Han følte da med mig, men var nok også i fikserrollen. Så han sagde ting som: ”Det er lige meget. Du skal ikke have det sådan. Vi giver ham flaske, og så kan jeg også være med”.
– Men jeg kunne ikke give op. ”Jeg er lige begyndt. Du skal ikke lytte til mig.
– Jeg har lige født et barn og er helt udenfor rækkevidde”, svarede jeg. Men han gjorde det jo i en god mening.

– Men han skulle bare lytte til mig og være der. Men han var ikke fortaler for, at jeg skulle fortsætte, og det havde nok også været forkert, erkender Julie Teglhus.
I dag kan de to se tilbage og notere sig, at deres børn er sunde og at de selv og deres parforhold overlevede den hårde tid.