Nu kan du rette i forskudsopgørelsen: Sådan undgår du skattesmæk

LÆS OGSÅ: Disse skattefradrag glemmer danskerne
Hvis du gerne vil undgå røde tal i årsopgørelsen, er der god grund til at tjekke din forskudsopgørelse allerede nu.
Mandag aften åbnede Skat nemlig op for, at danskerne kan ændre i deres forskudsopgørelse, og selv om det kan lyde uoverskueligt, kan det altså godt betale sig.
Ifølge en undersøgelse foretaget af TaxHelper har danskerne nemlig i gennemsnit sat deres renter 50% forkert, ligesom 10% har angivet en forkert indkomst.
Og nu har du altså chancen for at ændre det, således du ikke ender med et skattesmæk, når årsopgørelsen frigives i 2024.
5 ting, du skal være opmærksom på
Indkomst
Det er vigtigt at tjekke, om din indkomst er angivet korrekt, og om den stemmer overens med det., du forventer. Vær især opmærksom på, at dagpenge, løn og SU er angivet korrekt i felterne.
Boligskat
Som noget nyt skal boligejere være ekstra opmærksomme på deres forskudsopgørelse. For første gang samles den foreløbige boligskat nemlig, da grundskylden, der normalt er blevet opkrævet to gange årligt, er flyttet ind i opgørelsen.
Renter
En tredje ting, man skal være opmærksom på, er renter, da det kan være noget, der kan skabe en eventuel restskat til næste år. Stemmer renterne på dine lån overens? Husk det gælder både forbrugslån, billån, studielån og realkreditlån.
- Kørselsfradag
En af de største synder for danskerne er kørselsfradrag, trods over en 1 million benytter det årligt. Tjek derfor, hvorvidt afstanden til din arbejdsplads og antal af arbejdsdage passer med det angivne i felterne.
- Aktier
Har du aktier, er der flere felter, du skal holde øje med i årsopgørelsen. Her skal man blandt andet være særligt opmærksom på, om ens tab eller gevinster passer.
Kilde: Taxhelper