Skolevejleder beskyldt for at voldtage 14-årig elev: Skete gennem ét år

LÆS OGSÅ: 24-årig lærerinde anholdt: Havde seksuelt forhold til tre mindreårige
Forleden blev 35-årige Kelly Ann Schutte anholdt og sigtet for voldtægt af en kun 14-årig dreng.
Kvinden, der arbejdede som skolevejleder på drengens skole, har ifølge politiet været i et seksuelt forhold med drengen i en længere periode, hvorfor første voldtægt ligger langt tilbage – angiveligt helt tilbage til starten efteråret 2022.
Det skriver flere amerikanske medier, deriblandt ugemagasinet People.
Overgrebene skal have fundet sted på Pennridge South Middle School i delstaten Pennsyvlavia, USA.
Kelly Ann meldte sig selv til politiet torsdag, inden hun fredag blev fremstillet for en dommer og senere løsladt mod 25.000 dollars (cirka 174.000 kroner) i kaution.
Ifølge retsdokumenter i sagen startede skolevejlederens grooming af den 14-årige dreng på en skoletur sidste sommer, hvor hun blev tæt med den mindreårige elev.
Kvinden har angiveligt været i tæt kontakt med eleven på skolemediet Canvas og senere det sociale medie Snapchat.

Voldtog elev i egen bil
Politiet fik angiveligt første gang en anmeldelse om forholdet 17. juli i år, da drengens mor kontaktede ordensmagten med den bekymrende mistanke.
Her havde den 14-årige drengs mor kontaktet dem med den foruroligende besked om, at hendes søn havde fortalt, at Kelly Anns familie havde smidt ham ud fra vejlederens hjem, fordi de havde afsløret dem sammen.
I en efterfølgende afhøring forklarede drengen, at skolevejlederen ofte kaldte ham ned på sit kontor, hvilket ved flere lejligheder betød, at han gik glip af undervisningen.
Kelly Ann skal angiveligt have forulempet drengen flere steder – blandt andet i sin bil, nær hendes hjem og hjemme hos den kun 14-årige dreng.
Ifølge efterforskere af sagen bakkes den forurettedes histories blandt andet op af overvågning og det faktum, at politiet fandt en af hendes øreringe i offerets hjem.
Flere medier har derudover berettet om, at Ann Schutte angiveligt er gift med sin mand, som hun har været kærester med i en længere årrække.