Stak kvinde flere gange med kniv: Efterlyser navngiven mistænkt

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk
LÆS OGSÅ: Kvinde ramt af knivstik i brystet: Ung mand varetægtsfængslet
OPDATERET 16. november: Gerningsmanden er nu anholdt, hvorfor billede og navn er blevet fjernet fra artiklen
Tidligere på ugen blev en kvinde knivstukket i en bebyggelse i Høje Gladsaxe.
I forbindelse med det blodige overfald anholdt politiet en mand for medvirken til drabsforsøg.
Nu efterlyser de den 25-årige mistænkte, som de samtidig offentliggører billeder af.
- Den 25-årige ved godt, at vi leder efter ham – og vi opfordrer ham til at melde sig selv, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.
Ifølge politiets efterforskning er der en relation mellem den efterlyste mand og offeret i sagen.
Knivoverfaldet, som senere er blevet takseret som et drabsforsøg, fandt sted 7. november kort før klokken 23.22 på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe 52 i Søborg.
Her er den 25-årige mand mistænkt for at have knivstukket kvinden flere gange og forsøgt at slå hende ihjel.
Har man oplysninger i sagen eller ved, hvor den mistænkte opholder sig henne, kan politiet kontaktes på telefon 114 døgnet rundt.
Tidligere på ugen anholdt og fængslede politiet en 24-årig mand for medvirken til drabsforsøg. Han er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.