Kendte1. november 2023 (opd. 2. november 2023)

Johannes Langkildes familieliv ændres, efter han er startet på ”Aftenshowet”

Den ellers garvede nyhedsvært skal til at være sammen med familien på en helt anden måde, efter han har skiftet nyhedsværtsstolen ud med de bløde stole i ”Aftenshowet”
OPGAVE: Interview med Johannes Langkilde og Mia Wagner i forbindelse med DR´s “ Matadorerne”STED: DRJOURNALIST: Liz RørsigFOTOGRAF: Hanne Juul DATO: 20230110
Der er nyt job til Johannes Langkilde - han skal nu styre gæster og debat i "Aftenshowet", og det kommer hans familie til at kunne mærke.

24 år og mere end 2000 nyhedsudsendelser blev det til for Johannes Langkilde, inden han takkede af som ankermand.

Men nu er det på tide at skifte til det mere bløde format i ”Aftenshowet”, hvor Hjørringdrengen allerede kender flere af sine kolleger.

Og et farvel til nyhedsjobbet har ikke kun en påvirkning på selveste Hr. Langkilde, hans kone Sisse og deres to børn Andreas på 15 og Emilie på 13 kommer nemlig også til at kunne mærke farmands jobskift.

Planlagt familietid

For eksempel kommer Johannes til at have fri om weekenden – hver weekend. Derfor skal han altså ikke indgå i et vagtrul nogle weekender og har derfor pludselig meget mere tid til familien.

Det fortæller han til Billed-Bladet.

– Og det nye for mig er også, at jeg vil have nogle flere dage i min kalender, hvor jeg ikke skal noget.

– Jeg har altid haft arbejdsdage og bookede fridage. Vi har aftalt at afsætte mindst én familieweekend om måneden, hvor vi kan lave udflugter sammen. Det har vi ikke prøvet før, lyder det fra en glad Johannes Langkilde.

Sponsoreret indhold