Krimi26. oktober 2023

Vanvittigt fund: Barn finder signalpistol i McD-legerum

Fyns Politi er torsdag blevet kaldt ud til McDonalds i Tarup Center, hvor et barn fandt en signalpistol
McDonald's ved Nørreport Station i København, mandag den 25. januar 2021. Den amerikanske fastfoodkæde McDonald's kommer med årsregnskab torsdag den 28. januar 2021.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Der er torsdag blevet fundet en signalpistol i McDonalds legerum ved Tarup Center på Fyn.
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 350 kampklædte betjente til stede: Indtager Hobro

I'm looooving it.

Sådan tænkte en familie formentlig, da de torsdag tog en tur på McDonalds ved Tarup Center på Fyn.

Glæden varede dog ikke længe, for pludselig kom barnet ud fra legerummet med en signalpistol.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Heldigvis opdagede faren hurtigt, hvad barnet havde i hånden, og sørgede hurtigt for at pege pistolen ned af.

Herved afgav signalpisolen et enkelt skud - der er dog ikke tale om et skarpt våben, hvorfor der ikke er blevet sendt et projektil afsted, og ingen har altså været i fare.

En signalpistol bliver ofte brugt i forbindelse med for eksempel konkurrenceløb, hvor den bliver brugt til at give signal til start.

De affyrer et højt knald, men altså ikke noget projektil. Et sådant våben er omfattet af våbenlovens bestemmelser - man skal altså have en tilladelse fra politiet for at være i besiddelse af en signalpistol.

Politiet efterforsker nu sagen, som de formoder kan kobles sammen med en hændelse onsdag.

Her søgte en mand tilflugt i restauranten under påskud af, at han var forfulgt af andre. Han havde dog forladt stedet, da en patrulje dukkede op.

Politiet vil torsdag være til stede på McDonalds ved Tarup Center, hvor der vil blive foretaget tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og ydet støtte til personalet.

Sponsoreret indhold