Uhyggelig tendens: Katte bliver skudt med luftgevær i hele landet

Torsdag den 5. oktober blev den femårige Bluey bragt ind til den lokale dyreklinik i Vejle.

Blødende og i store smerter efter at være blevet skudt i maven. Ugen før var det Missepigen på tre et halvt år med et ”splittet venstre bagben”, der endte med at resultere i en uundgåelig aflivning, som klinikken selv skriver i et opslag på Facebook.

Begge katte havde skudsår – sandsynligvis efter at være blevet ramt af skud fra et luftgevær. Og selvom begge de nævnte tilfælde er fra Vejle, forekommer den uhyggelige tendens ikke kun ét sted i landet.

Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse, hvori de også kalder sagerne om de anskudte katte for ”groft uansvarligt”.

– Det er slet ikke i orden. Anskydning af katte er groft uforsvarlig og har karakter af mishandling, hvilket medfører stor lidelse og stress hos katten, som potentielt kan dø af sine kvæstelser, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen kan berette om samlet ti sager om anskudte katte inden for det seneste år. Sager, som de har fået kendskab til gennem Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Dyrenes Beskyttelse og Yvonne Joahnsen fortæller videre, at der faktisk er klare regler på området.

Frem til 2014 var det nemlig lovligt at skyde katte på sin egen grund, hvis det var varslet overfor ejeren af katten.

I dag er det kun jægere, der må skyde på herreløse katte, og kun hvis det sker et sted, hvor man lovligt kan anvende sit skydevåben, og det sker dyreværnsmæssigt forsvarligt og uden forudgående indfangning.

Motivet er ukendt

Det er Dyrenes Beskyttelse vurdering, at man ud fra de ti sager kan konkludere, at der ikke står jægere bag anskydningerne. Organisationen opfordrer derfor til, at sådanne episoder anmeldes til politiet.

Mark- og vejfredsloven kræver, at katteejere holder styr på deres katte, men det giver ikke alle med et luftgevær lov til at skyde vildfarne katte.

– Katteejere bør i princippet hegne haven inde eller have en voliere til katten, da Mark- og vejfredsloven kræver, at man skal holde sin kat på egen grund, men det tilgodeser jo ikke kattens naturlige adfærd. Og under alle omstændigheder må man ikke skyde efter katte, bare fordi de færdes på ens grund, siger Yvonne Johansen videre.

Dyrenes Beskyttelse kan kun gætte på gerningspersonerne motiver, for det er sjældent, de bliver fanget. Derfor understreges det for organisationens side endnu en gang, at det bestemt ikke er op til privatpersoner uden jagttegn at regulere bestanden af ejerløse katte.

– Det bør være kommunens ansvar at tage sig af de stigende problemer med ejerløse katte. Kattene kan være til stor gene for borgerne, og problemerne forsvinder ikke, blot fordi de ignoreres. Ejerløse katte skal ikke bekæmpes eller ses som skadedyr. Det handler om at hjælpe dem til bedre forhold. Sterilisation og kastration af ejerkatte er også enormt vigtigt i den sammenhæng, siger Yvonne Johansen.

Ved samme lejlighed opfordrer hun katteejere til at få chipmærket, registreret eller øretatoveret deres katte, da det ofte har været lige så svært at finde frem til katteejeren i sagerne om de anskudte dyr.

Har man en tam, elsket huskat, så er det desuden en idé at give den halsbånd på, så den ikke forekommer herreløs for andre, den møder på sin vej.