Fra start til slut: Se alle højdepunkterne fra prins Christians fødselsdag
Den 15. oktober 2023 bliver en dag som Kongehuset – og resten af befolkningen – sent vil glemme.
Prins Christians 18-års fødselsdag blev nemlig lige så fest- og folkelig, som man kunne håbe, med vink fra balkonen og fest med balkongen.
SE og HØR giver dig her et overblik over hele prinsens store dage fra start til slut.
Hej Danmark
Klokken 12.00 tonede prins Christian op på balkonen med sine forældre, søskende og farmor. Her blev der vinket til de mange fremmødte mennesker, der var heldige at få lov til at se prinsen to gange, da han snuppede en ekstra tur ud på balkonen.
Se billederne: Prins Christian lader sig hylde på balkonen
Festen begynder
Efter Amalienborg havde prinsen nogle timers frirum, inden at programmet stod på gallataffel på Christiansborg Slot.
Her var omkring 200 unge fra hele Danmark inviteret, ligesom at forskellige personer fra kultur, sporten og kunstens verden var med.
Alle var de mødt op i deres stiveste puds og flotteste kjoler.
Se billederne: Her er alle gæsterne til prins Christians 18-års
Lange øjne efter Sofia
En af aftenens højdepunkter var, da volleyballspilleren Sofia Bisgaard ankom.
Her fangede SE og HØR's fotograf prins Christians blik sekunder efter, han hilste på den professionelle atlet, og der var vist ingen tvivl om, at gæsten havde gjort et indtryk hos tronarvingen.
Prins Christian og Sofia Bisgaard
Så er der serveret
Gæsterne rykkede, efter at have hilst på prins Christian, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og en siddende dronning Margrethe, ind i Riddersalen på slottet, hvor programmet stod på musik og taler.
Menuen bestod blandt andet af Pighvar, faseret Graasten unghane, og en fødselsdagskage.
Kom med indenfor til prins Christians 18-års
Overraskelse fra farmor
Efter maden var det blevet tid til at få danseskoene på.
Dronning Margrethe havde en overraskelse klar til alle gæsterne, da hun havde sørget for, at Bejnamin Hav og Familien kiggede forbi.
Rapperen sørgede for der både blev klappet og hoppet til den kongelige families store fornøjelse. Specielt prins Vincent lignede en, der nød livemusikken.
– Uforglemmelig aften
En festlig aften sluttede med, at prins Christian selv greb mikrofonen og takkede alle gæster for en mindeværdig dag.
– Det har været en fuldstændig uforglemmelig aften, og jeg sætter stor pris på, at I alle er kommet fra nær og fjern for at fejre mig, sagde prinsen fra scenen.