Far og datter ramt af ætsende væske ved Føtex: Politiet jagter 15-årig

Torsdag aften blev en far og en datter ramt af ætsende væske.
De to var på vej ind i Føtex på Prinsessegade i Fredericia. Og fra toppen af p-huset hældte den unge dreng afløbsrens ned på faren og datteren.
De to pådrog sig 1. og 2. grads forbrændinger, da de blev ramt. Faren på 47 og datteren på 17 år, der begge er fra Fredericia, blev efterfølgende behandlet på skadestuen for forbrændingerne.
Det fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Syd til Fredericia Dagblad.
– Det er en sag, vi ser på med meget stor alvor. Det er langt, langt ud over drengestreger, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross, Patruljecenter Syd.
Ifølge det lokale medie sikrede politiet sig hurtigt video, og her kunne man se den 15-årige dreng og hans to kammerater.
Politiet siger derfor, at de ved, hvem gerningsmanden er, fordi de kan se ham gå med flasken med det ætsende væske.