Zlatan Ibrahimovic friede til kæresten: Hun sagde nej

LÆS OGSÅ: Vil genåbne voldtægtssag mod Cristiano Ronaldo: Vil have flere millioner
Han har kaldt sig selv for en løve, en konge og en gud.
Få menneske har en selvtillid og selvopfattelse som Zlatan Ibrahimovic.
Men så er det jo godt, at han kan blive sat lidt på plads derhjemme. Han har i hvert fald fået ét stort "NEJ!" af sin bedre halvdel, Helena Seger.
Det afslører han i programmet "Piers Morgan Uncensored", hvor han løfter sløret for, at hans mangeårige kæreste har afvist et frieri.
I traileren til programmet fik man lov til at høre, at han faktisk havde friet til hende. I programmet fortæller han så, at kæresten sagde nej.
– Det er et par år siden. Efter tyve år sammen sagde jeg til hende, at hun fortjente at blive gift med mig, siger han på en klassisk Zlatan-kæk facon.
– Hun svarede, at hun ikke behøvede at være gift med mig for at være sammen med mig. Hun er så stærk!, tilføjer han.
Parret har været sammen, siden Zlatan Ibrahimovic var teenager og spillede fodbold i Malmø FF. Det til trods for en aldersforskel på hele 11 år.
Zlatan Ibrahimovic er 42 år, imens Helena Seger er 53 år.
Sammen har de sønnerne Maximilian og Vincent på henholdsvis 17 og 15 år.