Kendte5. oktober 2023

Sarah Louise tilbyder millionrabat

Den 41-årige Instagrammer Sarah Louise Christiansen har sænket prisen på sin Vedbæk-villa
Prisen på Sarah Louises træhus falder hastigt.
Prisen på Sarah Louises træhus falder hastigt.
 Foto: Dan Mariegaard

Efter bruddet med ejeren af tandklinikkæden Godt Smil Anders Bjergegaard kan det ikke gå hurtigt nok for Sarah Louise Christiansen at få solgt parrets fælles villa på Vedbæk Strandvej.

Tandmillionæren og instagrammeren - begge 41 år - satte deres træhus til salg i august. Prisen var dengang 17.895.000 kr.

Nu kan man købe den 278 kvadratmeter store bolig for 16.495.000 kr.

Prisen er altså faldet med 1,4 mio. kr. i løbet af et par måneder.

Men selv om smilene er stivnet hos det tidligere kærestepar, så skal de nok komme fra adressen med en pæn pose penge hver, hvis det lykkes dem at sælge til den nuværende pris.

Sarah Louise Christiansen og Anders Bjergegaard betalte nemlig "kun" 11.750.000 kr. for ejendommen, da de overtog den i 2020.

Så hvis alt flasker sig, kan de hver score et par millioner på salget.

Træhuset ligger på en strækning af strandvejen, som er tæt befolket af kendisser med penge på kontoen - men det ligger dog ikke på vandsiden.

Se ejendomsmæglerens præsentation af Sarah Louises hjem her.

Sponsoreret indhold