Over 12.000 mennesker narret: Spice Girls-comebackkoncert var falsk
LÆS OGSÅ: Spice Girls fylder 25 år: Her er de i dag
Både Victoria Beckham og Melanie B har tidligere i år teaset for, at den legendariske popgruppe Spice Girls var på vej mod en genforening.
Den 29. juni 2024 spiller Spice Girls i Göteborg på Nya Ullevi stadion.
Sådan lød det i hvert fald ifølge en Facebook-begivenhed, som 12.000 fans hurtigt meldte sig interesseret i.
Problemet var bare, at begivenheden var falsk. Et comeback i Göteborg er nemlig ikke på tegnebrættet.
Det skriver Aftonbladet, som har været i kontakt med Got Events – som står for koncerterne på Nya Ullevi – kommunikationsansvarlige, Mikael Persson.
- Got Event har ingen kendskab til begivenheden.
Det svenske medie har også været i kontakt med personen som har oprettet begivenheden.
- Jeg er skaber. Jeg skaber ting. Det her er min seneste kreation.
Kreationen viste dog, at der i den grad er interesse for et Spice Girl-comeback.
I foråret meldte Melanie B ud, at Spice Girls efter 11 år alle sammen ville blive samlet igen til et hemmeligt projekt.
Ikke længe efter var det altså Victoria Beckham som pustede til ilden om det mulige comeback.
I 2019 var Spice Girls på turné rundt i Storbritannien.
Det var dog ikke hele Spice Girls-holdet, da Victoria Beckham havde travlt med at lancere sit eget tøjmærke, og derfor var hun ikke med.
Med over 105 millioner solgte album/singler på verdensplan er Spice Girls den bedst sælgende pigegruppe nogensinde.