Sport21. september 2023

Rosa Kildahl afviser: Flytter IKKE med Jonas Vingegaard og familien til udlandet

Rosa Kildahl flytter ikke med datteren Trine og svigersønnen Jonas Vingegaard til udlandet, når den lille familie flytter. Hun besøger dog meget gerne
Rosa Kildahl (th.) flytter ikke med Trine, Frida og Jonas Vingegaard til udlandet.
Rosa Kildahl (th.) flytter ikke med Trine, Frida og Jonas Vingegaard til udlandet.
 Foto: Ritzau ScanpixClaus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Lige nu hedder adressen Glyngøre, men det bliver den nok ikke ved med at gøre for Jonas Vingegaard, Trine og Frida.

For i sommer kunne de fortælle, at de var i gang med at se på muligheden for at rykke teltpælene op af den nordjyske muld og flytte dem længere sydpå.

Jonas Vingegaards svigermor, Rosa Kildal, har fyldt meget i familiens dagligdag, hvor hun hjælper den lille familie så meget som muligt, når Jonas Vingegaard er til cykelløb.

Men hun kommer ikke til at rykke med til udlandet.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

– Nej, det kunne jeg ikke. Det kunne jeg bestemt ikke, siger Rosa Kildahl, der dog understreger, at hun vil besøge dem, så ofte som hun kan.

Jonas Vingegaard fortalte tidligere på ugen, at han, Trine og Frida ikke har travlt med at flytte. Der er ikke taget en beslutning om hvornår, og de tager det stille og roligt.

Det blev til en andenplads bag hans trofaste hjælper Sepp Kuss i Vuelta a Espana for Jonas Vingegaard, der efter løbet fortalte, at hans cykelsæson nu er slut.

Derfor må der også være tid til at finde ud af, hvor de skal flytte hen og finde den helt rigtige bolig.

Sponsoreret indhold