Biler står under vand på Esbjerg Havn – politi ude med advarsel

Flere biler står lige nu under vand på Esbjerg Havn.
Det skriver Sydjyllands Politi på X.
En lavtliggende mole ved Fanø-færgen er oversvømmet, hvor flere biler holder og står under vand.
Politiet advarer om, at flere andre biler er i fare for at blive oversvømmet.
Derfor er man nu i gang med en nødflytning.
Opfordringen fra politiet kommer efter, at DMI har varslet forhøjet vandstand i Vadehavet på grund af risiko for kraftig regn i området.

Politiet har afspærret en del af Norby Havn på Fanø og ved Fanø-færgen ved Esbjerg Havn, hvor lavtliggende p-områder forventes at blive oversvømmet.
Tidligere lød det, at Fanø-færgen kun sejlede med passagerer og ikke biler på grund af oversvømmelse.
Vandstanden er nu faldet tilpas meget, at færgen igen medtager biler.